Siden det er 17.mai i dag, så kan vi jo benytte anledningen til å børste støvet av den opprinnelige versjonen. Jeg kommer til å skippe de paragrafene som kun omhandler tekniske detaljer og heller fokusere på det som er viktig. Mine kommentarer vil være i bold.

Norges Grunnlov 17.mai 1814

A – Om Statsformen og Religionen.

§ 1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.
Kommentar: Statsformen burde vært republikk.

§ 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.
Kommentar: Er endret til religionsfrihet. Helt korrekt endring som er i samsvar med liberalismen.

B – Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.

§ 3. – § 48. Masse detaljer rundt Kongen
Kommentar: Statsformen burde vært republikk.

C – Om Borgerret og den lovgivende Magt.

§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

§ 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten

• a. ere, eller have været Embedsmænd,

• b. paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,

• c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie.

Kommentar: Endret korrekt til også å gi kvinner stemmerett.

§ 51. – § 74. Masse detaljer om valgloven of mandater til Stortinget.

§ 75. Det tilkommer Storthinget:

• a. at give og ophæve Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde længere, end til 1ste Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes;

• b. at aabne Laan paa Statens Credit;

• c. at føre Opsynet over Rigets Pengevæsen;
  Kommentar: Pengesystemet burde være overlatt til det frie markedet.

• d. at bevilge de, til Statsudgifterne fornødne, Pengesummer;
  Kommentar: Se her ja, Statens utgifter er blitt tolket veldig fantasifullt. Er gått fra sin opprinnelige mening om utgiftene med Staten til å inkludere hele velferdsstaten, uhjelp, forskning, krisepakker etc. Her ser vi viktigheten med å være presis når en lager grunnlover. Eidsvoldmenne ville nok blitt sjokkerte dersom de hadde kunnet se inn i dagens forståelse.

• e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme;

• f. at lade sig forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne;

• g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige;

• h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte være Embedsmænd;

• i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;

• k. at udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii;

• l. at naturalisere Fremmede.

§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.
Kommentar: Dette viser seg å ikke fungere i noen særlig grad som noe maktfordelinsprinsipp, Stortinget har for mye makt. Høyesterett burde vært den avgjørende instansen for nye lover sett med hensyn til Grunnloven.

§ 77. – § 86. Masse detaljer om nye lover

D – Om den dømmende Magt.

§ 87. – § 92. Masse detaljer om Lagtinget

E – Almindelige Bestemmelser.

§ 93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt

• a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter;

• b. ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;

• c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges Selvstændighed;

• d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar;

• e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.

Dog kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.
Kommentar: Denne er modernisert noe og til det bedre, religion er tatt ut og begrensningen på skoler og universitet er fjernet.

§ 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.
Kommentar: Denne paragrafen står fremdeles i vår grunnlov og er nok den paragrafen som er brutt flest ganger opp gjennom årene. Tragisk bevis på at Grunnloven bare eksisterer i navnet.

§ 95. – § 99. Masse fornuftige paragrafer om rettsikkerhet.

§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.
Kommentar: Denne paragrafen er endret til det bedre. Forbud mot religionskritikk er fjernet i denne paragrafen. Dessverre er denne paragrafen stadig under angrep og stadig større andel av politikere og akademikere ønsker å innskrenke denne flotte paragrafen som er en viktig grunnstein i et fritt samfunn.

§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.
Kommentar: Denne paragrafen er nydelig! Men dagens politikere gjør ikke annet enn å utstede reguleringer på næringslivet. Dette er nok en paragraf som Stortinget overkjører hver eneste dag hele året. Hvor er maktfordelingsprinsippet?!

§ 102. – § 108. Flere paragrafer som sikrer rettstaten.

§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.
Kommentar: Verneplikten. En gjenlevende paragraf som tvangspålegger tjeneste for samfunnet. Er i essens umoralsk, burde være frivillig slik andre land med suksess har innført.

§ 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.
Kommentar: Dette er siste paragraf i den opprinnelige Grunnlov av 17.mai 1814. I dagens Grunnlov, er denne satt opp som § 112.

§ 110.(i dagens Grunnlov) Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at ethvert arbeidsdygtigt Menneske kan skaffe sig Udkomme ved sit Arbeide. Nærmere Bestemmelser om Ansattes Medbestemmelsesret paa deres Arbeidsplads, fastsættes ved Lov.
Kommentar: Dette er brudd på § 101.

§ 110a.(i dagens Grunnlov) Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for at den samiske Folkegruppe kan sikre og udvikle sit Sprog, sin Kultur og sit Samfundsliv.
Kommentar: Dette kan medføre brudd på § 1, § 75d og § 101.

§ 110b.(i dagens Grunnlov) ( Enhver har Ret til et Milieu som sikrer Sundhed og til en Natur hvis Produktionsævne og Mangfold bevares. Naturens Ressourcer skulle disponeres ud fra en langsigtig og alsidig Betragtning, der ivaretager denne Ret ogsaa for Efterslægten.

For at ivaretage deres Ret i Henhold til foregaaende Led, ere Borgerne berettigede til Kundskab om Naturmilieuets Tilstand og om Virkningerne af planlagte og iværksatte Indgreb i Naturen.

Statens Myndigheder give nærmere Bestemmelser til at gjennemføre disse Grundsætninger
Kommentar: Dette er brudd på § 101

§ 110c.(i dagens Grunnlov) Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne.

Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.
Kommentar: Dersom det siktes til de Lockeanske menneskerettightene så er det fint. Snakker vi derimot om de selvmotsigende menneskerettighetene i FN, så er dette brudd på § 101 og snart blir vel også § 100 berørt med tanke på kritikk av Sharia.

Alt i alt en veldig fin Grunnlov som er meget liberalistisk. En god grunn til å feire i dag med andre ord!

Hurra for 17.mai!!

Vurdert til: av 1 lesere

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Redselen for at menneskene skal oppføre seg som en bakteriekultur og tømme matfatet er tydeligvis noe som mange er redde for. Men hva bygger denne redselen på?

Den bygger på påstanden om at de fleste individer er uselvstendige og netto forbrukere.
Dette kan godt hende er tilfelle i ufrie land og samfunn der vi f.eks har velferdsstat og andre ordninger som gjør det mulig for de uproduktive å ta med tvang fra de produktive.

Denne problemstillingen er ikke-eksisterende i frie land, der produktivitet er en dyd og der alle mellommenneskelige forhold er frivillige. I et fritt, kapitalistisk, samfunn vil de aller fleste være netto produsenter. Skulle mat begynne å bli lite av, vil prisen stige, og markedsmekanismen vil sørge for større incentiv for å effektivisere og øke matproduksjonen.

Det er altså enkelt å se at dette problemet er noe som tilhører kun ufrie land og samfunn. De som ser befolkningsveksten som et problem ser på verden med skyggelapper der de er låst inn i en uforanderlig samfunnsstruktur der alle problemene må løses innenfor kontekteksten av det ufrie samfunn.

La oss sette dette opp litt mer i perspektiv:
Alternativ 1: Sette igang samfunnsreformer med sikte på et system som bygger på individets frihet, Kapitalisme.

Alternativ 2: Sende politiet på døra til gravide og utføre tvangsaborter.

De som velger alternativ 2 etter å ha lest dette, er med sikkerhet en ond person. En fin lakkmustest på viljen til å opprettholde ufrihet selv når en blir konfrontert med konsekvensene. En vilje til å opprettholde et ufritt altruistisk og groteskt system fremfor å gå ned i sin ideologiske kjeller for å undersøke hvordan velvilje har ledet til ondskap.

Jeg vil anbefale de som er interessert i hvordan et kapitalistisk samfunn fungerer å lese objektivistisk litteratur av Ayn Rand.

Vurdert til: av 1 lesere

Tips oss hvis dette innlegget er upassende